Hvad vil vi?

PALCON er et tilbud til dig som kræftpatient, som gerne vil være sikker på en personlig sparringspartner, behandler, bisidder eller vejleder igennem et kræftforløb. Vi tilbyder både enkeltstående samtaler og længerevarende forløb og tilbyder akut assistance, når nødvendigt.

Som kræftpatient kan der være mange oplysninger, undersøgelser og beskeder om sygdom og behandling, forløb og prognose. PALCON tilbyder personlige forløb som et tillæg til den eksisterende behandling på sygehus eller egen læge for de, der gerne vil være sikker på kontinuitet i relationen med sin behandler.

Man vil som klient hos os altid blive set af den samme læge - medmindre det specifikt er aftalt med dig som patient, at en anden kompetence eller faglighed vil være til din fordel.

Vi tilbyder kompetent og evidensbaseret lægefaglig vejledning og vil altid gøre dette med udgangspunkt i de kliniske retningslinjer for den givne kræftsygdom og for den understøttende og lindrende behandling. Vi gør dette med en helhedsorienteret tilgang til den kræftramte og dennes familie med det formål at give den bedst mulige information omkring et kræftforløb og bedst mulige livskvalitet gennem kræftsygdom eller behandling for kræftsygdom.

Rådgivningen vil som regel kræve indgående kendskab til den kræftramtes sundhedsjournal for at få det fulde overblik over biopsisvar, blodprøver, scanninger eller konferencebeslutninger på hospitalet. Såfremt dette er tilfældet vil vi altid indhente en fuldmagt på forhånd og sikrer at alle formalia i henhold til databeskyttelse og tavshedspligt overholdes.

PALCON tilbyder ikke behandling af selve kræftsygdommen og erstatter ikke second opinion muligheden gennem det offentlige sygehusvæsen. Hvis man har spørgsmål, der har karakter af second opinion, anbefaler vi, at man skriver en mail til os på kontakt@palcon.dk , der kort opridser problematikken og vi vil lave en vurdering, om det er et spørgsmål, som vi kan være behjælpelige med eller ej.


Hvem er vi?

PALCON prioriterer kontinuitet i dit forløb. Det betyder at det altid vil være den samme læge, du har kontakt med - medmindre dine behov i en periode er bedre dækket af en anden læge end den du startede ud med.

Gry Assam Taarnhøj, læge, ph.d., virksomhedsansvarlig læge for PALCON

Læge fra Københavns Universitet fra 2009.

Ansat indenfor onkologien siden 2012, herunder på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital.

Speciallæge i klinisk onkologi per maj 2024.

Klinisk erfaring indenfor onkologi, palliation, intern medicin, almen medicin, akut medicin, gynækologi og obstetrik. Særlig onkologisk interesse i brystkræft samt kræft i urinvejene.

Ph.d. fra Københavns Universitet fra 2020 med titlen: “Patient-reported outcomes in bladder cancer: The iBLAD study” omhandlende patient-rapporterede symptomer og bivirkninger under behandling for blærekræft med kemo- og immunterapi. Ph.d’en søgte at svare på, om man med tættere monitorering af symptomer kunne undgå indlæggelser og i højere grad fastholde patienterne i behandling og hvordan denne tættere monitorering afspejlede sig i livskvaliteten undervejs.

Har publiceret over 20 videnskabelige artikler i internationale fagfælle bedømt tidsskrifter, de fleste indenfor symptomer under kræftforløb.


Mie Grunnet, læge, ph.d.

Læge fra Københavns Universitet 2009.

Ansat inden for onkologien side 2010, primært på Rigshospitalet.

Speciallæge i klinisk onkologi siden 2022.

Klinisk erfaring inden for onkologi, palliation, hæmatologi, kardiologi, almen medicin, intern medicin og mavetarm kirurgi. Særlig onkologisk interesse brystkræft og lungekræft, men har arbejdet med alle områder de seneste 10 år.

Ph.d afhandling fra Københavns Universitet 2014: ”Biomarkers in cancers of the Bile ducts and the Pancreas”. Afhandling omhandlede identification biomarkører, dels i væv og dels i blod, der kan fortælle om prognose og effekt af en given behandling hos den enkelte patient.